Jeg er psykoterapeutstuderende ved Cektos Instituttet for Metakognitiv Terapi i København. Jeg er i gang med første år af uddannelsen og tilbyder individuelle samtaler som led i min kliniske træning – under løbende faglig supervision. Derfor tilbydes samtalerne til en reduceret pris.
Jeg har en bachelorgrad i psykologi og har tidligere arbejdet som chatrådgiver ved Psykiatrifonden, hvor jeg har mødt mange mennesker i sårbare og komplekse livssituationer. Min professionelle baggrund inkluderer desuden en karriere som musiker (trommeslager) og flere års erfaring som tysklærer og underviser.
Jeg er født og opvokset i Tyskland, har boet syv år i Californien og har haft base i København siden 2010. Jeg taler flydende dansk, tysk og engelsk og tilbyder samtaleforløb på alle tre sprog.
Min tilgang til terapi er funderet i metakognitiv terapi (MCT), en evidensbaseret metode, der fokuserer på at ændre uhensigtsmæssige tankeprocesser frem for at analysere indholdet af tankerne. Målet er at give dig redskaber til at håndtere og mestre bekymringer, grublerier og stress – og skabe mere overskud og nærvær i din hverdag.
Du er meget velkommen til at tage kontakt, hvis du er nysgerrig på et samtaleforløb.
Grubler du mange timer dagligt?
Har du svært ved at slippe dine bekymringer?
Lider du af angst, depression eller stress?
Er dit søvn og dit humør påvirket?
Så kan metakognitiv terapi hjælpe dig. Kontakt mig hvis du er interesseret i et samtaleforløb til en reduceret pris eller hvis du vil høre mere om metakognitiv terapi og hvordan jeg kan hjælpe dig.